Ikke godt: Skal du have “penge” tilbage i Skat?

713 kroner tilbage i skat lyder som en skøn besked at få på mail, men hvis du er en af de, der har modtaget den, så skal du faktisk passe rigtig godt på. Det lyder nemlig for godt til at være sandt, og det er det så også.

• Disse 'tilbud' må du under ingen omstændigheder klikke på
• Får du besked om at dine Cooppoint udløber? Det er svindel!

I øjeblikket bliver flere danskere bombarderet med svindel-mails fra folk, der forsøger at få det til at fremstå som, at de kommer fra Skat selv. Formålet er, at du som modtager af mailen skal indtaste nogle oplysninger.

Oplysningerne skal ifølge mailen indtastes for at få adgang til en udbetaling på de lovede 713 kroner tilbage i sket, men i virkeligheden vil svindlerne have de oplysninger for at stjæle penge fra dig.

Newsbreak.dk har modtaget et eksempel på denne svindel fra en Henny Wijsman. I emnefeltet står “Hvordan modtaget du din skat tilbagebetaling”, og i brødteksten fremgår det, at Skat har lavet registreringer, der viser, at modtageren er kvalificeret til 713 kroner tilbage i skat. Lignende beskeder sendes også i tiden med andre beløb.

713 kroner tilbage i skat? Så står det her

Mit Digitale Selvforsvar, der er en applikation med advarsler og informationer om blandt andet internet-svinvel, advarer også tirsdag mod det gemene svindelforsøg, hvor intetanende skatteydere forsøges snydt at tilranende IT-kyndige.

Her er der tale om en mail med et lignende udgangspunkt som den, Newsbreak.dk har modtaget, men det er dog et andet beløb og en anden udformning, der her figurerer.

Vigtigt er det dog at fremhæve advarslen fra Mit Digitale Selvforsvar. Her i står det nemlig, at “Skat vil aldrig bede dig m at indtaste personlige oplysninger via et link i en mail. Hvis du har penge til gode, kan du tjekke det via Tastselv på Skat.dk”.

Kendte navne misbruges

Misbrugen af Skats navn fik Newsbreak.dk til at spørge sikkerhedsekspert ved CSIS Security Group, Peter Kruse, om hvorfor.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, sagde han.

Noget tyder på, at det er en fornuftig forretning at være internet-svindler. For det er ganske let at konkludere, at hvis alle mennesker formåede at lure, hvad der er svindel, var der ingen phishing eller anden svindel.

Men svindel er det, og Peter Kruse fremhævede en skræmmende tendens:

– Vi overvåger lige nu mere end 100 grupperinger og enkeltpersoner og har faktisk set en stigning i Facebook-grupper, der har det ene formål, at deltagerne praler med, hvad de har købt for stjålne penge. For nylig så vi en mand fra Rabat i Marokko, der pralede med billeder af en knallert, han havde købt for penge, han havde lokket ud af nogle svenskere, der var hoppet i fælden, sagde Peter Kruse i artiklen her: Få forklaringen: Derfor skal du passe på mails fra “Skat”, “Apple” og “Postnord”