Forsvundet mand fundet død
Havde været væk siden 1. juledag
En 80-årig mand, der har været forsvundet siden 1. juledag, er død.
Det skriver Københavns Politi på X.
Manden forlod sin lejlighed i det indre København cirka klokken 21.30 den 25. december.
Han var blevet fanget af et par overvågningskameraer under sin forsvinden, men trods en intensiv eftersøgning lykkedes det ikke at finde manden i live.
Han er onsdag fundet død på Amager.
Næppe kriminel handling
Politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag hans død.
Københavns Politi takker de mange borgere, der hjalp med at lede efter den savnede mand.
Den ældre borger, der den 25. december gik fra sin bolig i indre København og ikke er set siden, er i dag fundet død på Amager. De pårørende er underrettet. Der er ikke mistanke om, at der skulle være sket en kriminel handling #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) January 8, 2025
Vi sletter hans billede og opslag på sociale medier.