Forsvundet i dage: Efterlod mobil og computer
Politiet leder stadig efter en 48-årig kvinde
En 48-årig kvinde har været forsvundet siden 8. december.
Nu beder politiet igen om hjælp til at finde hende.
48-årige Jane forlod Viborg Sygehus i nedtrykt sindstilstand.
"Vi har ledt med de redskaber, vi har til rådighed og har afsøgt alle relevante adresser og forhørt os hos privat og offentlig kollektiv trafik", oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet formoder, at hun befinder sig i Viborg, da hun er dårligt gående og ikke er set i hverken taxaer, tog eller busser.
"Vi opfordrer derfor borgere i Viborg til at tjekke udhuse, legehuse, skure og lignende, da hun kan være søgt derind for læ", skriver politiet.
Løj for sin far
B.T. har talt med Janes far, Leif Lund.
Han fortæller til mediet, hun onsdag ringede og sagde, hun var blevet udskrevet.
Noget, han vidste, ikke var sandt. Men da han nåede frem til hospitalet, var Jane væk.
Tilbage lå både mobiltelefon, computer og medicin. Så vidste, han, den var helt gal.
- Har hun taget livet af sig selv, må vi leve med det. Vi skal bare have hende fundet, siger Leif Lund til B.T.
Signalement af Jane: Langt brunt hår, bærer briller, var iført hvid hospitalsbluse, sorte leggings, sorte støvler og sort jakke.
Kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114 med oplysninger om Jane.