Forsøgte at slæbe kvinde med sig
En cyklist kom kvinden til undsætning
En kvinde var netop steget ud af en bil på P-pladsen ved Kirkegårdsvej og Vandværksvej i Odense C, da hun havde en mildest talt ubehagelig oplevelse.
Bagfra kommer pludselig en mand, som begyndte at beføle hende.
Det skriver Fyns Politi.
Gerningsmanden forsøgte herefter at trække kvinden med sig, men han blev hurtigt afbrudt.
En vaks mand på en cykel besluttede sig nemlig for at råbe manden an med ordene: "Hvad fanden laver du?".
Løb ind på kirkegård
Det fik gerningsmanden til at stikke af ind på kirkegården, mens kvinden i løb fra stedet.
Politiet vil derfor gerne i kontakt med den cyklist, som efter episoden fortsatte fra stedet.
Gerningsmanden beskrives som mellem 40 45 år og mørk i huden. Han var cirka 190 cm høj og havde mørkt, kort hår.
Han var derudover iført jeans og hvide sko.
Hvis man ligger inde med informationer om gerningsmand eller vidne, skal man kontakte Fyns Politi på 114.