Forsøgte at bortføre 12-årig pige
Det lykkedes pigen at slippe væk
En 12-årig pige var på vej i skole på cykel torsdag morgen, da to personer i en bil holdt ind og greb fat i hende.
Det lykkedes pigen at løbe fra stedet.
Episoden udspillede sig på Orenæsvej i Næstved klokken 08.10.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Politiet har modtaget en anmeldelse om det mistænkelige forhold og har iværksat en efterforskning.
I den forbindelse opfordrer politiet til, at borgere henvender sig på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.
Køretøjet beskrives som en rød/brun personbil med tonede ruder.
Køretøjet beskrives som en rød/brun personbil med tonede ruder. Bilen var ikke forsynet med nummerplade. Har du oplysninger i sagen, bedes du rette henvendelse på 114. Der er pt. ikke yderligere kommentare i sagen. Mvh. Vagtchefen
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) October 7, 2021