Annonce
Forsøger at liste brandert hjem
Det skulle han ikke have gjort
Måske tænkte, at politiet ikke var på arbejde så sent på en pinsesøndag.
Eller måske - og det er nok mere sandsynligt - tænkte han slet ikke.
I hvert fald blev en 59-årig mand søndag klokken 22.10 standset af en politipatrulje, da han kom kørende ad Rytoften i Aarhus V.
Annonce
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Stangstiv
Og manden var så fuld, at han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Annonce
I alkometertesten blæste han til op over 2,0 promille, så en blodprøve skal nu fastlægge hans nøjagtige promille.
Den foreløbige promille er over grænsen for vanvidskørsel, og derfor blev mandens bil beslaglagt med henblik på konfiskation og videresalg på auktion.