Forskere: Mundbind har lille effekt

Citathistorie: Videnskab.dk

Næsten 350.000 indbyggere fra 600 bangladeshiske landsbyer har været med i et rekordstort videnskabeligt forsøg, som bekræfter, at det nytter en smule at bruge mundbind, når coronavirus er i omløb, skriver Videnskab.dk.

- Det er et massivt stort studie, som finder, at kirurgiske mundbind har en effekt, omend begrænset, på smittespredningen i lokalsamfundet, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, efter at han har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

Vigtigt studie

Claus Ekstrøm, der er professor i statistik, vurderer også, at studiet, som endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, er et vigtigt bidrag til den samlede viden om mundbind.

- Helt grundlæggende synes jeg ikke, der er ting, som springer mig i øjnene som problematiske ved studiet. Det er en fornuftig tilgang, de har brugt til at lave sådan en undersøgelse, siger Claus Ekstrøm, som er professor på Københavns Universitets Afdeling for Biostatistik, til Videnskab.dk.

Opdelt i grupper

I forsøget fra Bangladesh blev de 600 landsbyer inddelt i 2 sammenlignelige grupper.

I 300 landsbyer fik indbyggerne gratis mundbind, jævnlige påmindelser om at bruge dem og information om, hvorfor det er vigtigt. 

I de øvrige 300 landsbyer fik indbyggerne ikke gratis mundbind, og de fik hverken påmindelser eller information om effekten.

Tiltaget fik ikke alle indbyggere til at bruge mundbind: Ifølge forskernes observationer var der i landsbyerne med gratis masker 42 procent af borgerne, der brugte dem, mens der var 13 procent, som dækkede mund og næse i de øvrige byer.

Løbende rapporteringer

Undervejs indrapporterede indbyggere fra alle landsbyer, om de havde symptomer på Coved-19 såsom hoste, feber, hovedpine og tab af lugtesans. 40 procent af dem, der havde haft symptomer, indvilligede desuden i at blive testet for antistoffer, så forskerne kunne se, om de virkelig havde været smittet.

Efter otte uger sammenlignede forskerne smittespredningen blandt de cirka 350.000 indbyggere i de 600 landsbyer:

I landsbyerne med gratis mundbind indrapporterede 7,62 procent af indbyggerne Covid-19-symptomer, mens det i landsbyerne uden mundbind var 8,62 procent, en forskel på 1.587 personer.

Et lignende mønster gjorde sig gældende for antistoffer: 0,69 procent havde udviklet antistoffer i landsbyerne med gratis mundbind, mod 0,76 procent i byerne uden, en forskel på 103 personer.

Lille effekt

Claus Ekstrøm, som ikke har været involveret i studiet, vurderer, at forskerne har lavet et solidt forsøg med mange forsøgsdeltagere, som giver statistisk styrke. Han bemærker dog, at der i forsøget kun er en meget lille effekt af mundbind.

- Der er en lille reduktion i smittespredningen hos dem, der bruger mundbind, men det er ikke overvældende ud fra et statistisk synspunkt. Effekten er knap nok signifikant, siger han til Videnskab.dk.

Kan ikke stå alene

Når en statistiker siger, at en målt effekt ikke er signifikant, betyder det, at den kan være tilfældig.

- Ud fra det her studie og de andre, der er lavet, må vi nok konkludere, at effekten af mundbind i bedste fald er lille, siger Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge dr.med. på Nordisk Cochrane Center ved Syddansk Universitet.

- Mundbind kan derfor ikke stå alene i smittebekæmpelsen, men det kan være et godt supplement til andre tiltag, når der er et højt smittetryk, tilføjer han.

Anderledes befolkningstæthed

Effekten af mundbind er desuden afhængig af, hvem der bruger dem, hvor og hvordan, påpeger Karsten Juhl Jørgensen.

- Jeg vil nok være påpasselig med at lave en direkte overførsel af resultaterne fra landsbyer Bangladesh til danske forhold, hvor befolkningstætheden er anderledes, og hvor folk opfører sig anderledes, tilføjer han.

Lav spredning i Bangladesh

Flemming Konradsen har mere tiltro til effekten af mundbind end Karsten Juhl Jørgensen. Han gør opmærksom på, at smittespredningen i Bangladesh var relativt lav i den periode, hvor forsøget blev gennemført.

- Effekten af mundbind må forventes at være betydeligt højere i perioder, hvor der er mere smitte. Og hvis flere bruger maskerne, vil effekten også stige, siger han.

De tre danske forskere, som har hjulpet Videnskab.dk med at vurdere kvaliteten af forskningen, er enige om, at man alene på baggrund af det pågældende studie fra Bangladesh ikke kan udlede, at mundbind med garanti virker, blandt andet fordi den målte effekt er så lav.

Men når man føjer studiet til den øvrige forskning, der er lavet om mundbind, kan man godt sætte to streger under, at mundbind til en vis grad kan medvirke til at reducere smittespredningen i samfundet.