Forgiftet mad på gaden: Pas på børn og dyr

I en sag om en forgiftet måge er der ikke tale om en helt så farlig gift, som antaget i første omgang

Politiet advarer efter fund af en forgiftet måge.
Politiet advarer efter fund af en forgiftet måge.
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet efterforsker fortsat en sag om en måge, der blev fundet død ved Blegkilde Allé i Aalborg med en forgiftet cocktailpølse i næbbet.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Fødevarestyrelsen mistænkte, at der var tale om stoffet Carbofuran - et stof, der tidligere blev brugt til bekæmpelse af skadedyr.

- Jeg finder det forkasteligt, hvis man ved en bevidst handling har efterladt giftstof i fødevarer i det offentlige rum på den her måde, sagde Henrik Jensen, politikommissær ved Nordjyllands Politi, i den forbindelse. 

Gift var Cloralose

Men onsdag oplyser politiet, at der skal være tale om giftstoffet Cloralose, der blandt andet bruges til bekæmpelse af mus.

- Men man skal stadigvæk holde øje med, at børn og kæledyr ikke indtager stoffet, siger politikommissær Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

Han oplyser, desuden, at politiet mistænker, at giften er udlagt for at ramme måger, som for nogen er et særligt forstyrrende element i dagligdagen.

Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

Powered by Labrador CMS