Forældre i ny retssag om datters død

Et forældrepar blev i marts frifundet i sag om grov vold mod deres nyfødte tvillinger. Anklagemyndighed anker

Offentliggjort Sidst opdateret

Moren græd, mens faren gemte sit ansigt i hænderne, da et nævningeting i marts frifandt dem i en sag om grov vold mod deres spæde tvillingedøtre.

Men det sidste punktum i sagen er ikke sat, for anklagemyndigheden har anket dommen.

Det oplyser Rigsadvokaten til Ritzau.

Døde få måneder gammel

Børnene blev født i juli 2020, og forældrene var tiltalt for i månederne efter fødslen at have udøvet grov vold mod den ene datter og grov vold med døden til følge mod den anden. Hun døde i oktober 2020.

Det var et splittet nævningeting ved Retten i Frederiksberg, der 28. marts kom frem til den frifindende dom.

Egentlig var der flertal for at kende faren skyldig. Alle tre dommere og tre af de seks nævninger fandt det bevist, at han havde udøvet den vold, som førte til det ene barns død.

En stemme fra skyldig

Men trods flertallet blev han frifundet, og det skyldes en bestemmelse i retsplejeloven.

Her fremgår det, at hvis en person skal kendes skyldig i en nævningesag, kræver det, at der er flertal for at dømme både blandt de juridiske dommere og blandt nævningerne.

Altså kræver det, at mindst fire nævninger stemmer for at kende personen skyldig. I denne sag blev faren dermed frifundet med én nævnings stemme.

Kunne ikke sige hvem

Det var også alle tre juridiske dommere og tre nævninger, der fandt, at begge forældre var medvirkende til den vold, der blev begået mod begge spædbørn, fra det tidspunkt, hvor de på baggrund af børnenes tidligere skader måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at børnene blev udsat for vold.

De øvrige tre nævninger mente ikke, at der var nok beviser til at sige, hvilken af forældrene der havde udøvet volden. De fandt heller ikke grundlag for at dømme begge forældre for medvirken til vold, så de stemte for at frifinde.

Peger på hinanden

Der var dog ingen tvivl i nævningetinget om, at børnene var blevet udsat for grov vold, og at det ikke kunne være andre end forældrene, som kunne have udsat tvillingerne for de voldelige overgreb.

Det har dog ikke været muligt at placere ansvaret hos hverken en eller begge forældre.

Forældrene har nægtet sig skyldige. Forældrene, der ikke længere danner par, har under sagen peget på den anden forælder som den, der måtte have udsat børnene for overgreb.

Den overlevende pige bor hos et familiemedlem.

Østre Landsret skal vurdere en sag, hvor et forældrepar er tiltalt for at have udsat deres nyfødte tvillinger for grov vold. Det ene af børnene døde. (Arkivfoto).
Østre Landsret skal vurdere en sag, hvor et forældrepar er tiltalt for at have udsat deres nyfødte tvillinger for grov vold. Det ene af børnene døde. (Arkivfoto).

§ 244-247 i Straffeloven

Straffeloven har to forskellige paragraffer for voldssager, og derudover to paragraffer, der kan give strafforøgelse. Paragraf 244 er den mildeste af de to – den omfatter der, der også i nogle tilfælde bliver omtalt som simpel vold. Paragraf 245 omfatter vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter – det bliver i nogle tilfælde omtalt som grov vold. Paragraf 246 og 247 handler om vold under slærpede omstændigheder. Du kan se den fulde ordlyd af de fire paragraffer her.

  • § 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
  • § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
  • § 246. Har et legemsangreb omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
  • § 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold.

Kilde: Retsinformation.dk

Powered by Labrador CMS