For sent til EM: Det kostede ham motorcyklen
Vanvidskørsel i tæt bebygget område
En motorcyklist mistede torsdag både sit køretøj og -kort.
Det skriver Københavns Politi på Twitter.
Her står der, at manden på Hartkornsvej i Dragør blev målt til at køre 105 kilometer i timen i en 50-zone.
"Vi inddrog hans kørekort på stedet og beslaglagde motorcyklen med henblik på konfiskation", oplyser politiet, der på den måde henviser til loven om vanvidskørsel.
Københavns Politi skriver videre, at det er både farligt og uforsvarligt at køre så stærkt i et tæt bebygget område.
For sent
Motorcyklisten var på ved til et EM-arrangement - og åbenbart ikke kommet tids nok ud af klappen.
Det formidler dog ikke etaten.
"Det kan selvfølgelig ikke legitimeres af, at man er sent på den til en EM-semifinale", skriver politiet.
Om motorcyklisten - til fods, med offentlig transport eller på en helt tredje måde - nåede frem til sit arrangement, melder historien intet om.