For retten i kartoffel-sag

57-årig mand fremstilles i grundlovsforhør

Offentliggjort Sidst opdateret

En 57-årig mand fremstilles klokken 16 i grundlovsforhør i sag om kartofler på Storebæltsbroen.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi sigter  manden for særlig hensynsløs kørsel og for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis at forvolde nærliggende fare for nogens liv og førlighed.

Manden er mistænkt for i to tilfælde at have aflæsset kartofler på motorvejen på lavbroen over Storebælt.

Beslaglæggelse

Anklagemyndigheden stræber samtidig efter at beslaglægge mandens lastbil.

Sigtelserne og fremstillingen handler alene om de to sager om kartofler smidt på lavbroen på Storebælt. Fyns Politi undersøger stadig om der er en sammenhæng med de kartofler der er tabt/ smidt på motorvejen i Kolding.

Fakta om sagen:

Den 57-årige fremstilles netop nu i grundlovsforhør.
Den 57-årige fremstilles netop nu i grundlovsforhør.
  •  Kl. 06:35 får Fyns Politi en anmeldelse om at der var tabt/aflæsset en større mængde kartofler i vestgående retning på Storebæltsbroen.
  • Kl. 06:45 får Fyns Politi melding om det samme i østgående retning.
  • Kl. 07:00 får Fyns Politi bragt lastbilen, der er mistænkt for at aflæsse kartoflerne, til standsning.
  • Kl. 07:15 bliver chaufføren, en 57-årig mand fra Jylland, sigtet og anholdt.

Oprydningen på Storbæltsbroen har pågået i tidsrummet klokken cirka 07.00-11.50

Powered by Labrador CMS