Annonce
Fodgænger og bilist med ambulance
To ambulancer blev kaldt til et sammenstød mellem en bil og en fodgænger lørdag
Både en bilist og en fodgænger måtte på skadestuen, da en bil påkørte en fodgænger lørdag eftermiddag på Borgårdsvej i Gentofte.
Det var dog til en start svært for politiet, at finde ud af, hvad der var foregået, da der kom tre vidt forskellige anmeldelser.
- Der er tre, der ringer ind. Den ene siger, at det er to biler, der er kørt galt, en anden sagde, at en person var fastklemt i bilen, mens en tredje fortalte, at det var en fodgænger. Så det var svært at blive klog på, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch til Newsbreak.dk.
Annonce
Han kan derudover fortælle, at der umiddelbart ikke var nogen alvorlige tilskadekomster ved uheldet.