Annonce
Flykaos er afblæst
En aftale om løn og arbejdsvilkår betyder, at ansatte i Paris' lufthavne dropper varslet strejke kort før OL
En mulig strejke blandt lufthavnsmedarbejdere i Paris op til OL er afblæst tirsdag - dagen før den skulle finde sted.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
De ansatte i Paris' lufthavne var af deres fagforeninger blevet opfordret til at strejke 17. juli - ni dage før OL kommer til den franske hovedstad.
Annonce
Ny aftale
Det udsprang af et ønske fra de ansatte om at få mere i løn for at arbejde under de olympiske lege, der varer fra 26. juli til 11. august.
Men der er indgået en aftale om bonusser og arbejdsvilkår mellem tre fagforeninger og lufthavnsvirksomheden ADP, der ejer og driver lufthavnene i Paris, skriver AFP.
Annonce
Det fremgår ikke, hvad aftalen præcis indebærer.