Annonce
Flygtet fange gik på restaurant
I slutningen af april stak to fanger af fra Renbæk Fængsel i Sønderjylland. Nu er den ene atter bag tremmer
Den ene af de to fanger, der i april stak af fra Renbæk Fængsel, er blevet anholdt på en restaurant i Odense.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Natten mellem den 26. og 27. april lykkedes det to mænd på 19 og 24 år at flygte fra det lukkede fængsel, der ligger i Tønder Kommune.
Annonce
Uden dramatik
Det er uvist, hvordan det lykkedes mændene at stikke af, men ingen fængselsbetjente blev truet eller kom til skade i forbindelse med flugten.
Nu er den 19-årige så anholdt og atter bag tremmer. Han blev anholdt uden dramatik på en restaurant i Odense.
Annonce
Stadig på fri fod
Den 24-årige er stadig på fri fod og eftersøgt af politiet.
De to mænd er begge dømt for blandt andet berigelseskriminalitet og vold. Ingen af dem betegnes af politiet som farlige.