Flygter fra brand i forlystelsespark

Forlystelsespark evakueret efter brand

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag eftermiddag er den tyske forlystelsespark Europa-Park i byen Rust i delstaten Baden-Würtemmberg blevet evakueret.

Klokken 16.40 udbrød der brand i parken, og tyk røg vældede op og kunne ses langt fra forlystelseshaven.

På det tidspunkt hyggede 25.000 mennesker sig i det gode vejr, skriver bild.de.

Portene lukket

Men i løbet af 50 minutter blev haven helt tømt for gæster, da personale og politi igangsatte en ekspres-evakuering.

Samtidig kom brandfolk ind den anden vej for at bekæmpe ilden.

Klokken 17.30 smækkede portene i.

Der er udbrudt brand i forlystelsesparken Europa-Park.
Der er udbrudt brand i forlystelsesparken Europa-Park.

Brandfolk skadede

Klokken 18.30 lyder meldingen, at branden er under kontrol.

Tre brandfolk er kommet lettere til skade.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Herunder kan du se en optagelse af branden fra en af gæsterne, inden de blev evakueret.

Powered by Labrador CMS