Fly smadrer ind i brandbil - to dræbt
61 på hospitalet efter skræk-ulykke
To brandmænd blev dræbt ved en forfærdelig ulykke i lufthavnen i Perus hovedstad Lima fredag.
Det gik helt galt, da en Airbus A320 fra Latam Airlines skulle lette .
Se den vilde video af ulykken i tweetet herunder. Brandbilen kommer ind midt i billedet, og så kommer flyet bankende fra højre og smadrer brandbilen fuldstændig:
INCIDENT: LATAM Airlines Airbus A320neo CC-BHB collided with a fire truck on the runway during departure from Lima, Peru at 2010UTC today, causing extensive damage to starboard engine, gear & wing. A/c was evacuated. No word yet on injuries.
— Airport Webcams (@AirportWebcams) November 18, 2022
Source plus more videos: @RochexRB27 pic.twitter.com/WFxIz73xG3
Da flyet kørte på startbanen og var ved at komme op i fart kørte en brandbil af ukendte årsager pludselig ind over startbanen.
Piloten kunne ikke undgå den voldsomme kollision.
To dræbt
To brandmænd blev dræbt ved det voldsomme sammenstød mellem fly og brandbil.
Alle om bord på flyet overlevede sammenstødet, men mange kom til skade.
61 personer blev bragt til hospitalet.
Fredag aften var 20 stadig indlagt, heraf to med alvorlige skader.
Efter sammenstødet gik der ild i flyets bagende.
- Det var et forfærdeligt syn. Vi vidste ikke, hvor mange, der var om bord, og flammerne var meget høje, siger flypassageren , Mauro Ferreira, der så ulykken fra en af lufthavnsbygningerne.