Flugtfange tilbage bag tremmer

Stak af søndag - anholdt torsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

En fange er stukket af fra den åbne del af Renbæk Statsfængsel.

Han er nu anholdt - og tilbage bag tremmer.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Den 21-årige mand flygtede søndag. Siden har Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med andre politikredse eftersøgt manden. I går blev han anholdt.

Den undvegne var på det tidspunkt nået til hovedstaden, hvor Københavns Politi torsdag klokken 16 anholdt ham i en lejlighed i København V - helt udramatisk. 

"Den 21-årige skal nu fortsætte afsoningen, ligesom han bliver sigtet for undvigelsen", oplyser politikredsen.

I april stak to andre af fra samme fængsel. De er også begge tilbage.

Powered by Labrador CMS