Fløjet væk: Mand i kritisk tilstand

Rammer lastbil frontalt

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

En 73-årig mand er blevet fløjet til Skejby Sygehus efter en ulykke på Rute 13 mellem Kolde Mølle og Gråmose i Midtjylland. 

Han er i kritisk tilstand. 

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi til Nyheder.dk. 

Omkørsel gennem landsby

- En personbil kommer af ukendte årsager over i den modsatte kørebane og rammer en lastbil frontalt, siger vagtchef Anders Bøje Hansen til Nyheder.dk. 

Føreren af lastbilen er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade efter sammenstødet. 

- Der er omkørsel gennem den lille by Gråmose, og det er ikke en by, der er lavet til den slags trafik, så der vil være langsom kørsel på stedet, lyder det fra vagtchefen. 

Vejen er nu spærret med en skiltevogn fra Vejdirektoratet. 

Kør stille og roligt

- Vi vil gerne bede folk om at køre stille og roligt. Der er stadig folk, der kommer hjem fra ferie. Så tag det med ro, og find gerne en anden vej, hvis i kan det, opfordrer Anders Bøje Hansen trafikanter på strækingen. 

Det står endnu ikke klart, hvordan den 73-årige endte i den modsatte kørebane. 

- Vi søger lige nu vidner, som kan have set ulykken. 

En mand er i kritisk tilstand efter en ulykke på Rute 13.
Powered by Labrador CMS