Fløj 14 meter og endte i forhave

Voldsom ulykke i nat - 29-årig mand kom alvorligt til skade

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist havnede natten til søndag i en voldsom trafikulykke på Kølstrupvej i Munkebo på Fyn.

I en soloulykke kørte en 29-årig mand direkte gennem en rundkørsel.

Vagtchef ved Fyns Politi, Henrik Krøjgaard, forklarer til Fyens.dk, at den 29-årige flyver omkring 14 meter i luften inden han igen lander på vejen.

Her rammer han en trailer og lander til sidst inde i en forhave.

Den 29-rårige mand kom ved ulykken alvorligt til skade.

Han meldes dog uden for livsfare.

Det gik voldsomt for sig, da bilen natten til søndag landede i forhaven på Kølstrupvej i Munkebo på Fyn.
Det gik voldsomt for sig, da bilen natten til søndag landede i forhaven på Kølstrupvej i Munkebo på Fyn.

Ukendt årsag

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

Der er rutinemæssigt udtaget en blodprøve på føreren - men umiddelbart har politiet ingen begrundet mistanke om spirituskørsel.

Powered by Labrador CMS