Flere taget som gidsler i Apple-butik

Billeder fra stedet viser en bevæbnet mand i butikken

Politiet er massivt til stede ved en gidselsituation i Amsterdam.
Politiet er massivt til stede ved en gidselsituation i Amsterdam.
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering klokken 23.14: Gidseltageren er nu uskadeliggjort. Det oplyser politiet i Amsterdam på Twitter.

"Det lykkedes os at stoppe ham, da han løb ud. Vi ved nu, at han ikke havde sprængstoffer på sig. Han er nu overgivet til ambulancepersonalet", skriver politiet blandt andet.

Et ukendt antal personer er taget som gidsler i en Apple-butik i Amsterdam.

Det skriver dw.com.

Politiet er massivt til stede ved butikken, der ligger på det befærdede Leidseplein

"På grund af de involverede har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere informationer. Heller ikke omkring hvilke skridt, der bliver taget", oplyser politiet.

Det er indtil videre lykkedes fem personer at slippe ud af butikken. 

Billeder, der cirkulerer på sociale medier, viser en mand i camouflagebukser og en hættetrøje. Han vifter med det, der ligner en pistol, mens han holder en anden mand som gidsel i Apple-butikken.

Ifølge hollandske NOS er det angiveligt et røveri, der har udviklet sig. 

Et vidne har fortalt, at der er blevet affyret skud.

- Jeg måtte løbe for livet, siger vidnet til et lokalt medie.

Dramaet begyndte omkring klokken 17.30.

Powered by Labrador CMS