Flere røverier: Formodet røver anholdt
En yngre mand fra lokalområdet er anholdt
Se flere fotos i bunden af artiklen
Ved du noget, så kontakt redaktionen på Newsbreak.dk HER
En røver har huseret i Hjørring-området to weekender i træk, hvor tre røverier blev begået i tre forskellige butikker.
Røveren truede sig til penge i alle butikker.
Nu har politiet så anholdt den formodede gerningsmand. Det bekræfter vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi over for Nordjyske.dk.
Fakta, SuperBrugsen og Rema 1000
Den anholdte er en yngre mand fra lokalområdet, men indtil videre kan politiet ikke oplyse yderligere.
Manden skal afhøres i løbet af mandag, og derefter tages der stilling til, hvorvidt man vil fremstille ham i et grundlovsforhør.
De tre røverier blev begået i Fakta i Hjørring den 2. oktober, i SuperBrugsen i Sindal den 3. oktober og i Rema 1000 i Sindal den 9. oktober.
Newsbreak.dk har tidligere fortalt, at medarbejderne i SuperBrugsen modtog krisehjælp efter røveriet.