Flere politikredse advarer

På Djursland spærrer lastbil motortrafikvej i begge retninger. Pak bilen med vand og mad, opfordrer kredse

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUME: Glatte veje skaber trafikale udfordringer

Flere politikredse advarer om glatte veje fredag morgen.

Et større uheld med en lastbil spærrer motortrafikvejen ved Rønde.

Bilister opfordres til at finde alternative ruter og køre forsigtigt.

Pak bilen med vand, mad og tæppe, lyder rådet fra politiet.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Flere politikredse melder fredag morgen om glatte veje.

På motortrafikvejen ud for Rønde på Djursland spærrer et større færdselsuheld med en lastbil begge retninger.

Østjylland

Det skriver Østjyllands Politi fredag morgen på det sociale medie X. Den forventes at være lukket i mindst to timer.

Politikredsen opfordrer til, at bilisterne søger alternative veje. Politi og redning er på stedet, lyder det videre.

Der er ikke sket nogen personskade.

Ifølge P4 Trafik skyldes uheldet en lastbil, som har sat sig på tværs på grund af det glatte føre.

Midt- og Vestjylland

Også Midt- og Vestjyllands Politi melder fredag morgen om et trafikuheld.

- Vi er i øjeblikket tilstede på Herningvej ved Skaustrupvej/Tvis i anledning af færdselsuheld. Der er etableret omkørsel på grund af uheldet, skriver politikredsen, der opfordrer til, at man kører forsigtigt og følger politiets anvisninger.

Pak vand, mad og tæppe

Både Østjyllands og Nordjyllands Politi har desuden opfordret til, at man som bilist pakker bilen med ting som vand, mad og et tæppe.

- Hvis du skal ud at køre, så kør forsigtigt, da vejene kan være glatte!

- Det er en god idé at medbringe et tæppe, en skovl og lidt mad og drikke - hvis man skulle sidde fast!, skriver Østjyllands Politi.

Sydøstjylland

Sydøstjyllands Politi melder om, at der "sner en hel del".

Derfor opfordrer politikredsen til at køre forsigtigt, og at man desuden tager afsted i god tid, hvis man skal ud fredag morgen.

Powered by Labrador CMS