Annonce
Flere er tilbageholdt efter knivoverfald
Københavns Politi efterforsker to sager om knivstikkeri søndag aften
Politiet har tilbageholdt flere personer i en sag om knivstikkeri søndag aften på Tårnby Torv på Amager.
Offeret er en mand på 19 år.
Det oplyser vagtchefen i Københavns Politi.
Annonce
Meldingen om sagen indløb lidt efter klokken 19. Den sårede blev fundet i en bil på Tingvej.
Ved 21-tiden har politiet ikke yderligere informationer om sagen, da efterforskningen langt fra er overstået.
Også i Indre By
Annonce
Søndag aften arbejder betjente også på at klarlægge en sag om knivstikkeri fra Silkegade i København.
Anmeldelsen om denne forbrydelse fik politiet klokken 19.35.
I ingen af de to sager er ofrene i livsfare, oplyser vagtchef Michael Andersen.