Flere alvorligt kvæstede ved ulykke

Helikopter og ambulancer til ulykkessted

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre personer er kommet alvorligt til skade ved en trafikulykke på Amtsvejen i Meløse i Nordsjælland.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for Nyheder.dk.

Det er en personbil, der er kørt frontalt sammen med en ladvogn, der bruges til at fragte biler.

Der blev sendt en lægehelikopter og mindst tre ambulancer til ulykkesstedet.

Spærret

Meløse ligger vest for Hillerød.

Amtsvejen er spærret mellem Store Lyngby og Herredsvejen/Isterødvejen, og tidshorisonten er ukendt.

- Det er alvorligt, siger Nordsjællands Politi om ulykken ved Meløse.

Som ved alle alvorlige ulykker skal en bilinspektør undersøge ulykkestedet, køretøjerne opmåle bremselængde etc.

Powered by Labrador CMS