Annonce
Flammer æder kemisk fabrik
Frygter miljø-katastrofe efter storbrand i kemisk anlæg i Illinois
En voldsom brand i en kemisk fabrik i den amerikanske delstat Illinois har udløst frygt for en miljøkatastrofe i området.
Branden opstod mandag morgen ved 7-tiden amerikansk tid. Omkring 50 ansatte blev omgående evakueret fra Chemtool Inc fabrikken, som ligger i byen Rockton.
1500 beboere i området er ligeledes blevet evakueret.
Annonce
Lignede vulkanudbrud
Myndighederne har bedt befolkningen om at lade være med at samle brændt materiale op, som er spredt over et stort område.
- Det så ud som et vulkanudbrud, siger en af beboerne, Ryan Chester, til TV-stationen CBS.
Annonce
Selv om det stadig brænder på stedet, så er brandfolkene ophørt med at bruge vand.
Myndighederne frygter, at det forurenede vand vil løbe ned i en nærliggende flod.