Fireårig skaber ragnarok på campingplads

Anstifter stor brand

Offentliggjort

En fireårig dreng anstiftede et mindre ragnarok på en campingplads på Ravnsbjergvej i Vig i Odsherred lørdag.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Lørdag klokken 12.41 kom meldingen til 112 om brand på en campingplads.

Fandt lighter

En fireårig dreng havde fået fat i en lighter.

Drengen fik sat ild til en lampeskærm i en campingvogn, og så kan det nok være, at begivenhederne tog fart.

Eksploderede

Ilden fik hurtigt fat i hele to campingvogne.

Det gik helt galt, da den fireårige dreng fandt en lighter.

Og flere gasflasker i campingvognene eksploderede i flammerne.

Ilden fik også fat i nogle træer på campingpladsen.

Da boet efter den fireåriges hærgen blev gjort op var to campingvogne samt fortelte brændt helt ned.

Yderligere to campingvogne fik brandskader, og så røg der noget beplantning på pladsen med i branden.

Powered by Labrador CMS