Annonce
Fire styrter i døden
Varmluftsballon ramte elledninger
Fire personer er blevet dræbt, efter at den varmlufts-ballon, som de befandt sig i, styrtede ned.
Havariet er sket i New Mexicos største by Albuquerque, skriver flere amerikanske medier.
Ballonen ramte nogle elledninger, før den styrtede omkring 30 meter ned på en trafikeret vej i byen.
Annonce
To mænd og to kvinder blev dræbt. Politiet har ikke frigivet deres identitet.
Strømmen afbrudt
Omkring 13.000 husstande fik afbrudt strømmen, da ballon fløj ind i elledningerne.
Annonce
Havarikommissonen er ankommet til stedet, men der er endnu ingen forklaring på, hvorfor piloten mistede kontrollen.
I nabostaten Texas mistede 16 personer for fem år siden livet, da deres varmluftsballon ramte nogle højspændingsledninger.