Finder død mand i vandkanten

Dødsårsag og identitet ukendt

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand blev torsdag aften fundet død i vandkanten på Langeland.

Manden blev fundet på den sydlige del af øen ved Bagenkop.

Det oplyser Fyns Politi til Newsbreak.dk.

Det var en person, der var ude at gå på stranden, der så manden ligge livløs i vandkanten. 

Identitet ukendt

Fyns Politi blev alarmeret klokken 17.57.

- Vi kan erklære ham død, da vi ankommer. Han har ligget vandet i noget tid. Vi skal nu have fastslået dødsårsagen for at se, om der er foregået en forbrydelse, siger vagtchef ved Fyns Politi, Sten Nyland, til Newsbreak.dk.

Hvem manden er, er uvist.

- Han har ikke umiddelbart nogen identitetspapirer på sig, så vi skal også sætte gang i en identifikation af ham, siger Sten Nyland til Newsbreak.dk.

Fyns Politi skal identificere den døde og have fastslået, om han har været udsat for en forbrydelse.
Fyns Politi skal identificere den døde og have fastslået, om han har været udsat for en forbrydelse.
Powered by Labrador CMS