Finder død kvinde: Nu nu melder politiet ud

Kvinden er blevet obduceret

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ingen forbrydelse bag en 50-årig kvindes dødsfald.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi. 

Natten til tirsdag den 18. januar omkring klokken 03.45 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en kvinde var blevet fundet død på sin bopæl i en lejlighed i Horsens. 

Der er tale om en 50-årig kvinde fra Horsens.

Da den 50-årige kvinde blev fundet død og på grund af omstændighederne i øvrigt, iværksatte Sydøstjyllands Politi rutinemæssigt en efterforskning med henblik på at afdække, om der lå en forbrydelse bag. 

Undersøgelser og obduktion

Derfor blev der blandt andet tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner, der gennemførte undersøgelser på og omkring findestedet.

Der er i dag blevet gennemført en obduktion af den afdøde. 

På baggrund af de samlede undersøgelser er der ikke fundet tegn på, at der skulle være begået en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet.

"Sydøstjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen til offentligheden", oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS