Annonce
Filmede voldtægt af eks-kæreste
Derudover blev han dømt til at betale kvinden erstatning
En 39-årig mand filmede, mens han voldtog sin tidligere kæreste.
Det har Retten i Aalborg fastslået og nu skal han i fængsel i to et halvt år.
Det oplyser Nordjyske anklager på Twitter.
Annonce
TV2 Nord skriver, at manden desuden blev dømt for at have delt nøgenbilleder af kvinden via Facebook Messenger.
- Han sagde i retten, at han mente, der var samtykke til delingen. Men det fandt retten ikke bevist, så han blev dømt efter anklageskriftet, siger Thomas Klingenberg, anklager ved Nordjyllands Politi, til tv-stationen.
Erstatning på 100.000 kroner
Annonce
Anklagerne oplyser videre, at den dømt skal betale 100.000 kroner i erstatning til sit offer.
Den nu dømte blev anholdt samme dag som voldtægten.
Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.