Filmede søns anholdelse: Mor sigtet

Da hun begyndte at blande sig i sønnens anholdelse blev hun sigtet

Offentliggjort

En 27-årig beruset mand forsøgte angiveligt at slå en dørmand med en såkaldt totenschlæger natten til søndag. 

Det skete i Tværgade i Silkeborg, skriver TV Midt-Vest.

Den 27-årige ramte ikke dørmanden, men han blev i stedet overmanden af betjente, der ankom til stedet. 

Filmede anholdelsen

Under anholdelsen talte den berusede mand ikke særlig pænt til betjentene, og midt i det hele ankom hans mor også til stedet, og hun begyndte ifølge mediet at blande sig i anholdelsen. 

Ikke nok med at hun filmede den, så begyndte hun også at tale grimt til patruljen. 

Mor sigtet

- Hun begyndte at blande sig, og hun fik at vide, at hun skulle gå, men hun blev ved med at filme. Hun snakkede grimt til politiet, så hun blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 om trusler mod offentligt ansatte personer, siger vagtchef Anders Bøje Hansen til mediet. 

Den 27-årige er sigtet for forsøgt på vold og fornærmelig tiltale mod betjentene. 

Powered by Labrador CMS