Fem kilometer kø på motorvej

Find en anden rute, siger politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret klokken 19.17: Køen er nu afviklet og trafikken normal på Nordjyske Motorvej.

Et uheld mellem to biler på Nordjyske Motorvej har skabt en kæmpe kø fredag eftermiddag.

Uheldet skete klokken 15.57 mellem 34 Hobro N og 33 Haverslev.

Klokken 17.15 vurderer politiet, at der er en times kø, og at den strækker sig mindst fem kilometer fra uheldsstedet.

- Find en anden rute, lyder den korte besked fra ordensmagten.

Trailer kom i svingninger

Det var en trailer spændt efter en personbil, der var årsag til uheldet.

- Den kom i svingninger og ramte en anden bil.

Der er en kø på mindst fem kilometers længde på Nordjyske Motorvej
Der er en kø på mindst fem kilometers længde på Nordjyske Motorvej

- Men der skete kun materiel skade, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen, til Newsbreak.dk.

Uheldet kan passeres i overhalingsbanen, mens nødsporet og højre vognbane er spærret, mens køretøjerne og vragdele fjernes.

Powered by Labrador CMS