Fem-årig dreng er død efter at være fanget

Drengen har været fanget i en brønd

Den femårige dreng er reddet. Der er dog intet om hans tilstand
Offentliggjort Sidst opdateret

Redningsmandskab i Marokko har fået en femårig dreng ud af en brønd, som han faldt ned i fem dage tidligere. 

Han er død, oplyser landets kongehus til marokkanske medier, skriver Reuters.

Drengen, der hedder Rayan, har været fanget i den 32 meter dybe brønd, siden han faldt ned i den tirsdag. 

Der er blevet sendt ilt og vand ned til ham, men selve redningsaktionen har været en besværlig opgave.

Brøndens hul er for smalt til at kunne fungere som udvej, og redningsfolk har vurderet, at det er for risikabelt at prøve at udvide hullet.

Derfor har man de seneste dage gravet ned i jorden parallelt med brøndens hul. Herfra planlægger man at bore horisontalt ind til drengen.

Stor opsigt

Redningsaktionen har vakt stor opsigt i Marokko.

Flere tusinde har også samlet sig i området nær brønden for at følge udviklingen.

Drengens mor har fortalt, at sønnen havde leget i nærheden af brønden, da han pludselig forsvandt tirsdag eftermiddag.

- Hele familien var ude for at lede efter ham, og der gik det op for os, at han var faldet ned i brønden, siger moren ifølge marokkanske medier.

Faren har samtidig takket for den store indsats i forbindelse med aktionen.

- Jeg bliver ved med at håbe, at mit barn kommer ud i live.

- Jeg vil gerne takke alle involverede og dem, der støtter os i Marokko og alle andre, sagde faren til tv-stationen 2M fredag aften.

Minder om hændelse i 2019

Episoden i Marokko minder om en hændelse i Spanien i januar 2019.

Her faldt en toårig dreng ned i en 100 meter dyb brønd. Det lykkedes ikke at redde drengen, der blev fundet livløs efter 13 dages redningsarbejde.

Powered by Labrador CMS