Fem anholdt efter drama

Det gik vildt for sig i Aarhus mandag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi er massivt til stede omkring Ceresbyen, hvor vi undersøger en anmeldelse om overfald.

Dette dramatiske tweet udsendte Østjyllands Politi på politikredsens twitterkanal mandag aften klokken 19.42.

Siden da var der radiotavshed frem til tirsdag klokken 09.45.

Fem anholdt

- Vi anholdt mandag aften 5 mænd efter et sammenstød i Ceres-krydset i Aarhus, hvor der blev brugt stik- og slagvåben. 

- To af dem, en 21-årig og en 26-årig mand, fremstilles tirsdag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, skriver vagtchefen i et nyt tweet.

Trafikuheld

I forbindelse med sammenstødet mellem personerne skete et trafikuheld ved Ceresbyen, hvor to biler kørte sammen.

Her bliver manden, der forinden har trampet forruden på en bil ind, anholdt.
Her bliver manden, der forinden har trampet forruden på en bil ind, anholdt.

Efterfølgende viser en video på TV 2 Østjylland en mand hoppe på forruden af en tredje bil og forsøge at slå sideruderne ind, inden føreren af bilen slipper væk.

Politiet oplyser ikke, om der er tale om et bandeopgør eller et tilfældigt opstået slagsmål.

Mindst to biler var involveret i trafikuheldet ved Ceresbyen.
Mindst to biler var involveret i trafikuheldet ved Ceresbyen.
Powered by Labrador CMS