Fartkontrol: Her ligger politiet på lur

Får du en fartbøde her, så er du virkelig også selv ude om det

Offentliggjort

Har du hang til en lidt for tung fod på speederen, så skal du nok lige læse med her.

For Nordsjællands Politi har - vanen tro - offentliggjort de strækninger, der i denne uge har politiets særlige interesse.

Her holdes der nemlig fartkontroller.

I uge 46 gælder det blandt andre strækningerne:

  • Helsingørmotorvejen, Gentofte
  • Helsingørmotorvejen, Nærum
  • Lyngbyvej, Gentofte
  • Skibbyvej, Skibby
  • Egebækvej, Nærum
I denne uge har Nordsjællands Politi fartkontroller på disse strækninger - blandt andre.

Styrker trafiksikkerheden

Nordsjællands Politi skriver på Facebook om årsagen til på forhånd af offentliggøre en del af de strækninger, hvor de holder fartkontrol den kommende uge:

"For at styrke trafiksikkerheden i Nordsjælland fortæller vores færdselspoliti hver søndag, hvor nogle af vores ATK-vogne er placeret i den kommende uge."

Powered by Labrador CMS