Farlig fejl: Spøgelsesbilist over Storebælt

Politi: Meget farlig situation

Offentliggjort

Det kunne være gået helt galt, da en 72-årig mand kørte af Vestmotorvejen ved et betalingsanlæg på Storebæltsbroen. 

Sådan lyder det i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politis døgnrapport. 

Lavede uvending

Manden kom her til at køre modsat færdselsretning, og gjorde dermed sig selv til spøgelsesbilist. 

Det opdagede han lynhurtigt, og han valgte derfor at foretage en uvending på kørebanen, hvorefter han kørte retur mod betalingsanlægget. 

Løftede en bom

Her forsøgte han at forcere anlægget ved at løfte en bom, så han kunne passere. 

Kort efter blev han stoppet af en patrulje, som sigtede ham efter færdselsloven. 

Ingen kom noget til, men ifølge politikredsen var der tale om en meget farlig situation.

Powered by Labrador CMS