Farlig fange er flygtet

Stak af under ledsaget udgang

Vild biljagt -Se hvordan betjentene får stoppet flugtbilen
Vild biljagt -Se hvordan betjentene får stoppet flugtbilen
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
01:11
LIVE
Kilde: Hillsborough County Sheriff's Dept./LOCAL NEWS X /TMX
Offentliggjort Sidst opdateret

Fyns Politi efterlyser den 60 årige Kent Olsson Asmussen, som er flygtet fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Det skete i forbindelse med ledsaget udgang fredag den 11. april. 

Fyns Politi har siden søgt efter ham - dog uden held, og derfor efterlyses han nu offentligt.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Kent Olsson Asmussen kan være farlig.

I behandling

Kent Olsson Asmussen blev i 2013 dømt for året før at have overfaldet en læge og to sygeplejersker på en psykiatrisk afdeling i Odense.

Lægen og sygeplejerskerne blev udsat for flere knivstik, og retten vurderede, at der i forhold til alle ofre var tale om forsøg på manddrab. Dommen lød til anbringelse på Sikringsanstalten, som dengang havde til huse i Nykøbing Sjælland - i dag ligger den i Slagelse.

Kun de allerfarligste gerningsmænd kvalificerer til at blive anbragt på Sikringsanstalten, som teknisk set ikke er et fængsel, men et hospital.

Signalement

Han beskrives som: Mand, dansk af udseende, 60 år, 180-185 cm, kraftig, lys i huden, gråt kort hår og iført briller. 

- Da han flygtede var han iført grønne jagtbukser, mørkeblå sneakers med hvid bund, grå langhalset bluse, mørkeblå Tommy Hilfiger vest og en sort rygsæk. Han trækker på det ene ben, når han går, oplyser politiet.

 Tag ikke kontakt til ham

Det er Fyns Politis vurdering, at Kent Olsson Asmussen kan være farlig. Ser man ham, eller ved man, hvor han befinder sig, skal man derfor ikke forsøge at tage kontakt til ham, men i stedet kontakte Fyns Politi hurtigst muligt på telefon 114.

 Fyns Politi har ikke yderligere at tilføje til efterlysningen på nuværende tidspunkt.

 

Powered by Labrador CMS