Far tvang barn til at drikke håndsprit
Sønnen Benjamin endte med at dø af mishandlingen
28-årige Brandon Cervera er anholdt for at mishandle sin fireårige søn Benjamin.
Ifølge læger døde sønnen af sult i sommeren 2021 i Texas, USA.
Det skriver New York Post.
Låse på køleskab og skabe
17. august sidste år blev Benjamin bragt til hospitalet i bevidstløs tilstand og med blå mærker på kroppen.
Den kun fireårige dreng var blevet tvunget til at drikke håndsprit af faren. Det fremgår af anholdelseserklæringen.
Og det viste sig, at køleskabet og skabe var blevet påsat låse.
Desuden sov den fireårige i et aflåst værelse på en urininficeret madras på gulvet.
Tiggede om vand og mad
Politiet skred til anholdelse, efter de var kommet i besiddelse af nogle mobiloptagelser.
Et familiemedlem havde filmet lille Benjamin tigge om vand og mad.
Brandon Cervera er blevet anholdt for mishandling af sin søn. Derudover er også en anden person mistænkt i sagen.