Far til forsvundne Cecilie: -Det er et mareridt

Kim Thaysen er efterhånden desperat i sin søgen efter sin 18-årige forsvundne datter

Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: TV 2 Østjylland

Opdatering: Efterlysningen er ikke længere aktuel. Billedet af hende er således slettet. 

Kim har brugt hele natten til mandag på at lede efter sin 18-årige forsvundne datter, Cecilie.

Hun er endnu ikke fundet.

- Det har ikke været særlig rart. Vi har gået rundt i en skov og ledt efter hende, fortæller han til TV2 Østjylland.

Mangler folk

Også Missing People har været involveret i eftersøgningen i nat.

Mandag fortsætter eftersøgningen af den 18-årige pige.

- Vi mangler stadig folk til at deltage, og så håber vi, at alle vil være opmærksomme på en pige, der ligger et sted. Det er vigtigt, siger Kim.

Forlod hjemmet

Cecilie forsvandt, efter hun forlod sit hjem i Videbæk i nedtrykt tilstand søndag formiddag.

- Det eneste, vi kan gøre i dag, er at lede efter hende, der hvor hun normalt går. Vi kan ikke gøre andet. Men vil vil så gerne høre fra folk, der har set hende, så vi ved, hvilken retning vi skal lede. Vi ved ikke, hvilken vej vi skal gå, om hun er i den ene eller anden ende af skoven, siger Kim Thaysen.

Det er et mareridt

Cecilie tog ifølge faderen bus 124 mod Silkeborg klokken 10.20. Familien har ikke fået et livstegn fra hende siden ved 12-tiden, hvor hun sendte en snapchat.

- Det er frygteligt. Det er et mareridt, og det er bare uvirkeligt, siger Kim til TV2 Østjylland.

Cecilie beskrives som 165 til 170 centimeter høj, iført en grå cardigan, en hvid top, lyse jeans og mange smykker.

Powered by Labrador CMS