Får ti år for terrorforsøg

Mand købte pistoler og ammunition af PET-agent. Kammerat, der gav ham penge til våbnene, dømmes for våbenlov

Det var en PET-agent, der udgav sig for at være våbenhander, som fik de to mænd anholdt
Det var en PET-agent, der udgav sig for at være våbenhander, som fik de to mænd anholdt
Offentliggjort Sidst opdateret

En 26-årig mand er onsdag i Københavns Byret blevet idømt ti års fængsel for forsøg på terror, da han købte våben og ammunition af en PET-agent.

En 27-årige kammerat er idømt to år og ni måneders fængsel for overtrædelse af våbenlovgivningen, fordi han gav den 26-årige pengene til våbenkøbet. Han fik desuden en advarsel om udvisning.

Den 11. december 2019 mødtes den 26-årige med en mand ved indkøbscenteret Fields i København for at købe to pistoler og lyddæmpere samt 100 patroner.

Men sælgeren viste sig at være en PET-agent og i stedet for at få våben og ammunition blev den 26-årige anholdt på stedet.

Powered by Labrador CMS