Far, mor og lille søn kvæstet
Tre biler involveret i ulykke søndag aften
Der var tre biler involveret i den ulykke, der søndag aften har spærret Ålborgvej nær Fjerritslev.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard oplyser, at alle de implicerede er uden for livsfare.
I den ene bil sad en familie på tre personer - mor, far og en lille dreng. De er alle bragt til Aalborg Universitetshospital.
Annonce
Brækket begge ben
I den anden sad en mand, som har brækket begge ben. Han behandles på sygehuset i Hjørring.
Manden i den tredje bil har fået små skrammer og blev bragt til Thisted.