Får betinget fængsel for piratkopiering

Manden havde delt film og Tv-serier på nettet, og nu har han fået en dom

Offentliggjort Sidst opdateret

En 28-årig mand risikerer fængsel for at have delt film om serier på websiden "Danishbytes", skriver politiets enhed for særlig kriminalitet i en pressemeddelelse. 

- Jeg er tilfreds med dommen. Med en straf på 60 dages betinget fængsel sender retten et tydeligt signal om, at ikke kun bagmændene, men også brugere af ulovlige fildelingstjenester kan risikere at blive straffet, siger Beytullaah Karacan, der er anklagerfuldmægtig hos NSK.

Får samfundstjeneste

Udover den betingede dom skal den 28-årige også betale erstatning til Rettighedsalliancen og aftjene 80 timers samfundstjeneste. 

Han havde ifølge dommen downloadet 100 terabyte film og serier, samtidig med at han havde delt 20 terabyte. 

Det fremgår ikke, hvor meget han skal betale i erstatning. 

En 28-årig mand er dømt for at have delt filer med andres rettigheder på nettet.
En 28-årig mand er dømt for at have delt filer med andres rettigheder på nettet.
Powered by Labrador CMS