Falske 1000-kronesedler i omløb

Flere steder er politiet blevet opmærksom på, at der foregår falskmøntneri

Falske tusindkronesedler er blevet opdaget i en del af landet
Falske tusindkronesedler er blevet opdaget i en del af landet
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet advarer nu om, at flere falske 1000-kronesedler er blevet indleveret i dagligvarebutikker. 

Fremgangsmåden har været, at en til to personer køber for et lille beløb og betaler med en falsk seddel. 

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Indtil videre er fremgangsmåden set i flere butikker i henholdsvis Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding. 

Derfor er opfordringen, at man er ekstra forsigtig, hvis nogen betaler med en 1000-kroneseddel. 

Sådan spotter du en falsk seddel

Kig fx efter, om sedlerne har både vandmærke, vinduestråd og skjult tråd. Vandmærket og den skjulte tråd kan ses, når sedlen holdes op mod lyset, og mærk også efter, om papirtypen føles som en rigtig pengeseddel.

Kilde: Sydøstjyllands Politi

Det er endnu uvist, om der er sammenhæng i flere af sagerne om de falske pengesedler. Det er politiet nu i gang med at efterforske. 

Hvis man har oplysninger som kan hjælpe politiet i opklaringen af sagen, skal man kontakte politiet på 1-1-4. 

Powered by Labrador CMS