Falske 1000-kronesedler i omløb
Flere steder er politiet blevet opmærksom på, at der foregår falskmøntneri
Politiet advarer nu om, at flere falske 1000-kronesedler er blevet indleveret i dagligvarebutikker.
Fremgangsmåden har været, at en til to personer køber for et lille beløb og betaler med en falsk seddel.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Annonce
Indtil videre er fremgangsmåden set i flere butikker i henholdsvis Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding.
Derfor er opfordringen, at man er ekstra forsigtig, hvis nogen betaler med en 1000-kroneseddel.
Det er endnu uvist, om der er sammenhæng i flere af sagerne om de falske pengesedler. Det er politiet nu i gang med at efterforske.
Annonce
Hvis man har oplysninger som kan hjælpe politiet i opklaringen af sagen, skal man kontakte politiet på 1-1-4.