Falsk fodplejer var tricktyv
En 93-årig kvinde fra Nørre Aaby på Fyn blev forsøgt udsat for et tricktyveri
Først troede den 93-årige kvinde, at hjemmehjælpen havde låst sig ind i hendes bolig i Nørre Aaby på Fyn, da hun kunne høre nogen bevæge sig rundt.
Men det var dog ikke tilfældet, skriver Fyens.dk.
Da hun steg ud, traf hun en kvinde, som talte gebrokkent tysk.
Men da den indtrængende viste magasiner for støttestrømper, troede den 93-årige, at det var en fodplejer, der var kommet forbi.
Modsatte sig tyveri
Den 93-årige blev dog mistænksom, og fortalte at hun ville ringe til hjemmehjælpen.
Det gjorde kvinden med magasinerne så forskrækket, at hun besluttede sig for at stikke af.
Inden da forsøgte hun dog at stjæle den ældre dames taske, som hang henover hendes rollator.
- Men den forurettede tager fat i tasken, så den får kvinden ikke med sig, forklarer politikommissær ved Fyns Politi Anders Lundegaard til mediet.
Efter episoden kunne den 93-årige dog konstatere, at der var forsvundet smykker og penge fra et chatol.