Fængslet for grov vold mod kvinde

Den nuværende rocker og tidligere bokser nægter sig skyldig i grov vold

Patrick Nielsen er sigtet for at have overfaldet en kvinde, skriver Ekstra Bladet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Patrick Nielsen er sigtet for at have overfaldet en kvinde, skriver Ekstra Bladet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Patrick Nielsen er blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er han sigtet for at have trukket kvinden ned af en trappe til en kælderskakt i Albertslund i søndags.

30-årige Patrick Nielsen nægter sig skyldig i grov vold, men erkender sig skyldig i vold. 

Det fortæller Nielsens forsvarer Gitte Juul Jensen i retten ifølge avisen.

Sparket og trampet i hovedet

Han skulle have slået og trampet den forurettede kvinde på hovedet og halsen, så hun ikke kunne få vejret.

Ifølge sigtelsen tog han også kvælertag på hende, så hun besvimede.

Patrick Nielsen nægter at have taget kvælertag og afviser, at der er tale om grov vold.

Ingen udtalelse

Ekstra Bladet skriver, at han ikke udtalte sig i retten.

Dørene til retsmødet var lukkede.

I juli 2020 offentliggjorde Patrick Nielsen, at han var optaget som såkaldt "prospect" i rockerklubben Satudarah.

Ifølge Ekstra Bladet er han for nylig blevet forfremmet til fuldgyldigt medlem.

Længe siden sidste kamp

Patrick Nielsen var i mange år en af dansk boksnings største talenter.

Men han har ikke været i bokseringen siden oktober 2019.

Han har bokset 33 kampe som professionel. 

Nielsen har vundet 30 af dem og tabt tre.

Powered by Labrador CMS