Fængslet for flere brande

Tre gange har manden foretaget ildspåsættelse, lyder det i dommen

Offentliggjort Sidst opdateret

En 26-årig mand skal fem år og seks måneder i fængsel for adskillige kriminelle forhold - heriblandt, at han er kendt skyldig i at stå bag tre brande.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Skole i brand

- De tre tilfælde af ildspåsættelse fandt sted i Ribe og Gram. Første tilfælde fandt sted den 11. maj 2019 på et shelterområde ved Gram, hvor to sheltere nedbrændte. Andet tilfælde fandt sted på en nedlagt skole i Obbekær ved Ribe den 3. januar 2022, hvor der blev sat ild i et rum over gymnastiksalen, lyder det i pressemeddelelsen.

Skader for tre millioner

Ligeledes er manden dømt for at have sat ild til en lade i Enderupskov ved Gram. 

Mandens gerninger har kostet mere end tre millioner i skader. 

Han er derudover også sigtet for at være i besiddelse af kokain samt at have affyret et oversavet jagtgevær.

Den 26-årige ankede dommen på stedet. 

Billedet her er fra slukningsarbejdet ved Obbekær, hvor en skole blev ildspåsat.
Billedet her er fra slukningsarbejdet ved Obbekær, hvor en skole blev ildspåsat.
Powered by Labrador CMS