Fængslet efter blodigt overfald

Fem mænd er fortsat efterlyst

Video doesn't exist.
Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd på 28 og 32 år, begge fra Esbjerg, blev onsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, sigtet for grov vold.

De to mænd nægtede sig skyldige og tog forbehold for kære af varetægtsfængslingen.

Det oplyser Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Meldte sig selv

De to mænd er sigtet for at have medvirket i et overfald på en 35-årig mand fra Århus, der fredag den 16. juni 2023 klokken cirka 20.30 blev slået i hovedet med en flaske og stukket i benet med en kniv på Shisha Lounge i Kongensgade i Esbjerg.

De to mænd blev anholdt mandag, efter at de selv havde meldt sig til politiet.

Yderligere fem mænd er fortsat efterlyst i sagen.

Powered by Labrador CMS