Fældet af mandens druktur

Byrådspolitiker Signe Lund trækker sig fra politik

Sine Lund forlader politik. Foto: Lolland-Falster Kommune
Offentliggjort Sidst opdateret

Byrådspolitikeren Signe Lund har valgt at trække sig helt ud af politik efter ægtefællens angivelige sprit- og vandvidskørsel.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Ekstra Bladet kunne lørdag afsløre, at udvalgsformand Signe Lund havde sin ægtefælle med på et politisk seminar på Bandholm Hotel i midten af juni. 

Bilen beslaglagt

Det hele endte med, at ægtefællen stangstiv satte sig ind i parrets spritny Audi for at køre hjem til Maribo. Han ramlede ind i en bil efter få meters kørsel. De tilkaldte betjente kunne ifølge Ekstra Bladet måle en promille langt over 2,0. 

Derfor blev bilen omgående beslaglagt.

Nu tager Signe Lund konsekvensen af den opsigtsvækkende ballade.

Ikke yderligere kommentarer

- I forbindelse med diverse avisskriverier og episoder omkring min ægtefælle og jeg, har jeg valgt at trække mig fra Byrådet og genopstiller ikke ved næste valg, skriver Signe Lund i en mail til Lolland-Falsters Folketidende.

Hun ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Borgmester Holger Schou Rasmussen beklager Signe Lunds beslutning, som han har taget til efterretning.

Vanvidsbilisme straffes hårdere

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder: Straffen skærpes med 150 procent. 
  • Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder: Straffen skærpes med 100 procent
  • Forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser: Straffen skærpes med 50 procent
  • Flugtbilisme: Straffen skærpes med 50 procent

Desuden:

  • Udvidelse af straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, så også de groveste hastighedsovertrædelser omfattes. Dermed vil samtlige færdselslovsovertrædelser, der indgår i regeringens definition af vanvidskørsel, blive anset som særligt strafskærpende omstændigheder.

Kilde: Justitsministeriet

Powered by Labrador CMS