Evakuerede kan vende hjem

Storbrand i fabriksbygning slukket

Offentliggjort Sidst opdateret

En brand i Langkastrup ved Randers er slukket.

Det oplyser Beredskab & Sikkerhed på det sociale medie Twitter tidligt lørdag aften.

Der er tale om en brand i en fabriksbygning på Kastrupvej, og det har sendt røg ind over Langkastrup.

Fredag blev 13 adresser i Langkastrup evakueret for natten.

- Gå inden døre

Lørdag morgen opfordrede Østjyllands Politi på Twitter til, at man gik ind, lukkede døre og vinduer samt slukkede ventilationsanlæg, hvis man følte sig generet af røg og lugt.

Men nu er branden altså slukket.

- Alle veje omkring er nu farbare og røggenerne er ophørte. Vi er pt. i gang med oprydning på stedet. Vi takker for beboernes tålmodighed i og omkring området, skriver Beredskab & Sikkerhed på Twitter.

ØSTJYLLANDS POLITI

Østjyllands Politi dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Politi har fire geogragiske enheder:

  • Hovedpolitistationen i Aarhus
  • Politistationen i Aarhus Vest
  • Politistationen i Randers
  • Politistationen i Grenaa.

Herudover er der seks lokalpolitistationer i Ebeltoft, Rønde, Allingåbro, Hammel, Hadsten og Odder samt en lokalbetjent på Samsø.

Retskredse og arresthuse

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse i Aarhus og Randers, hvor der også er arresthuse.

Kilde: Østjyllands Politi

Beredskab & Sikkerhed er et fælleskommunalt beredskab, der er ejet af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

Branden, der betød evakuering af borgere i 13 ejendomme, er nu slukket.
Branden, der betød evakuering af borgere i 13 ejendomme, er nu slukket.
Powered by Labrador CMS